Little Moments er en lidt anderledes adventskalender fra One of a Kind.
Jeg har samlet fire gaver, som på hver sin måde repræsenterer noget, jeg selv holder af og bruger i min hverdag. Små ting, der inviterer til ro, nærvær, god energi og lidt ekstra magi midt i december.
Universet er let spirituelt inspireret - men på min måde. Ikke højtideligt eller langhåret. Bare lækre ting, som jeg selv holder af, og som jeg oprigtigt ville glæde mig til at pakke ud.
Og selvfølgelig gemmer der sig også et smykke fra One of a Kind blandt de fire pakker.
Et lille strejf af dig
Smykket i kalenderen er et sæt Globe øreringe, og her får du mulighed for at ønske, hvilken farveretning du allerhelst vil have.
Måske elsker du blå og grønne nuancer. Måske rosa og lilla. Eller måske er du mest til varme, naturlige toner.
Når du har lagt kalenderen i kurven, kommer der et kommentarfelt frem. Her kan du skrive dine farveønsker til mig.
Du giver mig farveretningen - jeg vælger stenene og skaber den endelige sammensætning. Dit ønske er derfor inspiration og ikke en bestilling på bestemte sten eller en bestemt kombination.
Skriver du ikke noget i kommentarfeltet, får jeg helt frie hænder til at skabe et sæt Globe til dig.
Hvad gemmer der sig i de andre pakker?
Det fortæller jeg som udgangspunkt ikke. For en stor del af Little Moments er netop forventningens glæde og følelsen af at åbne noget, du ikke allerede kender.
Men jeg ved også, at nogle elsker overraskelser, mens andre helst vil vide, hvad de køber.
Derfor får du mulighed for at se kalenderens indhold på webshoppen - men kun hvis du selv vælger at afsløre det.
OBS: Kig kun, hvis du er klar til at ødelægge overraskelsen.
Fire adventssøndage. Fire små øjeblikke til dig selv.
Noget smukt. Noget sanseligt. Noget med lidt magi.
Samlet værdi: 1.531 kr. Din pris: 1.111 kr.
Returnering
Ønsker du at returnere adventskalenderen, skal den returneres som en samlet kalender. Alle fire gaver skal være uåbnede og ubrugte, og produkter, indpakning og øvrig original emballage skal være intakt.
Det er ikke muligt at returnere eller ombytte enkelte gaver fra kalenderen.
SPOILER ✨ Her afslører jeg alle fire gaver i LITTLE MOMENTS. Kig kun videre, hvis du er klar til at ødelægge overraskelsen 😉
Fri fragt på alle ordrer over 600 kr.
•
INFORMATION OM SMYKKER
Hvordan passer jeg bedst på mine smykker
Forgyldte sølv smykker
Forgyldte smykker er sterlingsølv belagt med guld. For at bevare glansen:
✨ Undgå vand, sved og rengøringsmidler ✨ Hold smykker væk fra parfume og creme ✨ Opbevar tørt og separat ✨ Pudses forsigtigt med en tør klud
Forgyldningen slides naturligt over tid.
Hvis jeg bestiller 1 ørering, kan jeg så senere få en magen til?
Da jeg arbejder med ægte sten er det meget svært at lave to ens øreringe, medmindre jeg har dem liggende foran mig. Der kan være variationer i farver og strukturer som gør det svært. Jeg vil altid gøre mit bedste, men send mig en besked, hvis du tidligere har bestilt et smykke og ønsker et magen til.
Kan jeg få designet mit eget smykke?
Ja, det er muligt - blot send mig en besked med dine ønsker til farver og evt. inspiration fra mine øvrige designs.
fORSENDELSE OG RETURNERING
Ordrer afsendes indenfor 2 hverdage
Dine varer afsendes hurtigst muligt, og du modtager en bekræftelse, når din ordre er sendt.
Tracking af din ordre
Trackingnummer på dine smykker bliver sendt til dig, så snart din ordre er pakket og klar til afsendelse
Har du spørgsmål til din ordre
Hvis du har nogle spørgsmål til din ordre er du meget velkommen til at kontakte mig her Kontakt.